Historien om solbriller

Historien om solbrillerkan spores tilbage til oldtiden. De originale forgængere til moderne briller var lavet af ædel- og halvædelsten, bark, stoffer og andre materialer, der i dag næppe erstatter de sædvanlige linser. Den første øjenbeskyttelsesanordning blev fundet i Tutankhamons grav. Den er lavet af to meget tynde smaragdsnit, der er forbundet med bronzeplader. Det menes, at brillerne ikke kun kunne bæres af faraoer i det gamle Egypten, men også af andre privilegerede medlemmer af samfundet, da lignende opfindelser er blevet fundet i andre grave.

I det gamle Rom blev smaragder brugt som linser. Den romerske kejser Nero brugte den polerede sten som en Lognette til at se gladiatorer kæmpe. Det er svært at svare entydigt på, hvad han gjorde. For eksempel forbinder nogle historikere det med jadeitens magiske egenskaber, som blev givet til stenen i oldtiden. Ifølge tankegangen på det tidspunkt gjorde smaragder den grusomhed, han så, mulig. De fleste skeptikere har dog stadig en tendens til at tro på den mere praktiske version: Nero bruger denne lorgnette til at gøre det nemmere at se, hvad der foregår i arenaen på en solskinsdag.

"Solbriller" blev også brugt i det gamle Kina. Dommerne bar dem, selvom de ikke gik på gader og stræder på en klar dag, men skjulte deres øjne under retssager, hvilket gjorde det svært for dem omkring dem at forstå deres følelser.

Der var også et skue af stof, bark, træ og senere metal. De er en bandage, der helt dækker øjet, men har en vandret slids i midten. Brillerne indsnævrer synsfeltet meget, men i skarpt sollys kan de arbejde i rolige omgivelser omgivet af hvidt lys, der er skyet af sne.